Åbn menuLuk menu

Nach unten scrollen

Kosten er en årsag til gråt hår

Skønhed kommer indefra. Sådan lyder en gammel talemåde. Og det er hævet over enhver tvivl, at sund kost har en positiv virkning på vores udseende. Når vi spiser sundt, har vi færre problemer med at holde vægten, vores hud ser sundere ud, vi føler os i bedre balance og er i bedre form. Med andre ord: Går vi op i vores sundhed, føler vi os bedre tilpas – og det ses på vores udstråling.

Håret har også godt af en varieret kost med mange vitaminer og mineraler. Et sundt hår kræver, at hårrødderne forsynes med alle essentielle næringsstoffer, som håret har brug for. Så kosten har direkte indflydelse på hårets sundhed og hermed også på dets naturlige, oprindelige farve.

 

Hvordan dannes håret?

Har man kendskab til, hvordan håret dannes, forstår man også, hvorfor mange mennesker i tidens løb kommer til at kæmpe stadig mere med gråt hår. Så ved man nemlig, hvordan hårets naturlige farve dannes, og hvorfor håret med tiden – pga. alder, stress eller dårlig ernæring – bliver gråt eller hvidt.

Håret dannes i hovedbundens hårrødder (hårpapiller). Håret består primært af keratin (ikke-vandopløselige proteiner) og hermed af samme materiale som f.eks. neglene. Hårpapillerne danner en hornsubstans af keratin, som gradvist skubbes ud af roden. I samme område findes hårets matrix, der indeholder melanocytter, som indlejrer melanin i håret. Melanin er et pigment, som afh. af dets genetisk betingede sammensætning bestemmer hårets farve.

Hvis hårets vækstfase forstyrres – f.eks. hvis melanocytterne ikke råder over samtlige næringsstoffer, som kræves for at danne melanin – er én af de mulige følger heraf, at håret bliver gråt. Når melanocytterne ikke er i stand til at indlejre melanin i keratinfibrene, indbygges i stedet mikroskopiske luftbobler, som får håret til at virke gråt eller hvidt.

At vi med tiltagende alder bliver grå i toppen, skyldes med andre ord, at nogle processer i organismen ikke forløber optimalt. Dette har primært aldersbetingede årsager: Stofskiftet er ikke mere helt så effektivt, cellerne funktioner er ikke længere så hurtigt og præcist, som da vi var unge, og stress på arbejdet og i privatlivet har ligeledes negative virkninger.

Disse faktorer hæmmer melaninproduktionen. Hvis kroppen så heller ikke får hjælp, ved at man indtager de essentielle næringsstoffer, som et sundt stofskifte har brug for, fremskyndes den negative proces. Og dette ser man direkte, når de grå hår begynder at vokse.

 

Hvilken indflydelse har kosten på hårets farve?

Mange forskellige stofskifteprocesser har indflydelse på hårets naturlige farve. Enzymet tyrosinase indgår i dannelsen af farvestoffet melanin. Hvis organismen er i ubalance, er den ikke i stand til at nedbryde stofskiftets affaldsstoffer som f.eks. brintoverilte. Ophobning af brintoverilte i kroppens celler hæmmer produktionen af tyrosinase og hermed også melaninproduktionen.

 

Når kroppens stofskifte er i balance, nedbrydes brintoverilten af enzymet katalase. Men hvis kroppen ikke længere er i stand til at nedbryde brintoverilten normalt, udsættes cellerne for oxidativ stress, som øger risikoen for betændelsestilstande. Dette sker i alle kroppens celler og berører således samtlige processer, som har indflydelse på hårets vækst.

En sund og varieret kost er derfor af afgørende betydning, hvis man på langt sigt ønsker at undgå gråt hår. Kosten bør indeholde samtlige essentielle vitaminer og mineraler samt fedtstoffer, kulhydrater og proteiner.

Som beskyttelse mod oxidativ stress anbefales det at spise levnedsmidler, som indeholder store mængder antioxidanter. Man bør derfor sørge for, at kosten er rig på vitamin C og E, karotinoider, flavonoider samt zink og selen. Kosten bør indeholde store mængder frugt og grønt, fuldkornsprodukter, vegetabilske olier, nødder, fisk, kød, mælk, mælkeprodukter og æg.

Det er også vigtigt at spise varieret. Ønsker man at bevare kroppens – og hermed også hårrøddernes – sundhed, kræver det, at samtlige næringsstoffer er tilgængelige for stofskiftet i tilstrækkelige mængder.

Man bør kombinere og skifte mellem disse levnedsmidler, så den sunde kost bliver til en nydelse, som desuden hjælper én til at bevare sin naturlige hårfarve. Desuden bør man drikke tilstrækkeligt med vand eller usødet te. Man bør helt undgå nikotin og nyde alkohol med måde. Et glas rødvin er det bedste valg, fordi vinen indeholder store mængder antioxidanter.

 

Hvordan understøtter Elixir Anti-Grey kampen mod gråt hår?

Spis en varieret kost, dyrk motion og undgå stress. Sådan lyder opskriften på en sund krop, hvor alle stofskifteprocesser – og hermed også hårvæksten – fungerer normalt. Hovedbundslotionen Elixir Anti-Grey understøtter hårrødderne perfekt og yder langvarig forebyggelse mod gråt hår. Lotionen tilfører hårbunden samtlige essentielle næringsstoffer og opretholder hermed cellernes sunde stofskifte, som er en forudsætning for et sundt og smukt hår, som stråler med sin naturlige farve.