Åbn menuLuk menu

Nach unten scrollen

Katalase og dets betydning i kampen mod gråt hår

Katalase er et enzym, der virker som antioxidant og nedbryder brintoverilte til vand og ilt. Brintoverilte er et affaldsprodukt fra organismens stofskifte, og en for høj koncentration heraf i de hårdannende celler bevirker, at håret bliver gråt. Enzymet katalase har således en essentiel betydning, når det gælder om at bevare hårets naturlige farve længst muligt.

Brintoverilte forhindrer enzymet tyrosinase, som er nødvendigt i forbindelse med produktionen af melanin, i at fungere optimalt. Melanin er det farvestof, som bestemmer hudens og hårets farve. Katalase er således essentielt for nedbrydelsen af brintoverilte i cellerne – og ikke mindst i hårfolliklerne.

Katalase og dets funktion i stofskiftet

Stofskiftet er en både kompleks og fantastisk proces, som er udviklet i løbet af millioner af års evolution. Når vi spiser, nedbryder fordøjelsen føden i dens bestanddele og gør den tilgængelig for kroppens celler. Efterfølgende udskiller cellerne stofskiftets affaldsstoffer, som bortskaffes og udskilles af organismen. I denne proces indgår et utal af forskellige enzymer, som har hver deres funktion. De fungerer som katalysatorer og styrer store dele af vort stofskifte.

Dette er også tilfældet med katalase, som nedbryder brintoverilte (H2O2) til ilt (O2) og vand (H2O). I løbet af ét sekund er et enkelt katalasemolekyle i stand til at spalte og neutralisere op til en million brintoveriltemolekyler. Brintoverilte opstår som affaldsprodukt i forbindelse med stofskiftets nedbrydning af sukker og har en række skadelige bivirkninger. Det virker ætsende og beskadiger proteinerne og cellernes arvemateriale.

Desuden oxiderer brintoverilten aminosyren methionin, som indgår i enzymet tyrosinase, hvorved enzymet mister sin virkning i forbindelse med melanindannelsen. Melanin er de farvepigmenter, som hårrøddernes melanocytter indlejrer i håret, og som bestemmer vores hårfarve. Netop derfor er neutraliseringen af brintoverilte essentiel.

Katalase spalter brintoverilten i to trin. Først reduceres mængden af brintoverilte. Denne proces medfører en oxidering af katalasen, hvorved der dannes vand. Herefter reduceres mængden af brintoverilte og katalase, hvorved der dannes både ilt og vand. På denne måde neutraliseres brintoverilten og dens skadelige virkning vha. enzymet katalase.

Katalasens antioxidative virkning reducerer oxidativ stress og beskytter således cellerne og bidrager til at bevare organismens sundhed.

 

Hvor findes katalase?

Katalase findes i alle organismer, som forbruger ilt. Man finder således katalase i stort set samtlige animalske og vegetariske fødevarer. Hos mennesket findes den højeste koncentration i leveren, nyrerne, de røde blodlegemer og i huden.

 

Katalase som fundament for et sundt stofskifte

Stofskifte er en samlet betegnelse for de utallige fysiske og kemiske processer, som konstant finder sted i levende organismer. I løbet af disse livsvigtige processer omdannes næringsmidler og ilt. Stofskifteprocesserne står i indbyrdes forbindelse, og deres naturlige balance har afgørende indflydelse på vores sundhed.

Et velfungerende stofskifte opretholder en tilstrækkelig mængde katalase, som holder koncentrationen af brintoverilte lav. For at bibeholde stofskiftets funktioner optimalt anbefales følgende:

  • Sørg for at spise sundt og varieret. Vær opmærksom på en varieret kost bestående af forskellige levnedsmidler med højt vitamin- og mineralindhold. Råvarer med et højt indhold af antioxidanter hjælper med at nedbryde frie radikaler. Katalase består af 526 forskellige aminosyrer – derfor er det vigtigt at indtage proteiner fra forskellige kilder. Kun herved kan man sikre sig, at man får tilført samtlige vigtige aminosyrer.
  • Dyrk motion. Bevægelse øger blodgennemstrømningen og hjælper kroppen med at transportere vigtige næringsstoffer ud til cellerne og bortskaffe affaldsprodukter fra stofskiftet.
  • Undgå stress. Stress mindsker ikke blot ens velbefindende, men påvirker også stofskiftet negativt og fremmer dannelsen af grå hår. Sørg for perioder med afslapning – f.eks. med en hovedbundsmassage – hvis du har en stresset hverdag. En hovedbundsmassage øger blodgennemstrømningen i vævet og øger hermed næringstilførslen til de hårdannende celler.
  • Undgå nikotin og drik ikke for meget alkohol. Begge dele fremmer den oxidative stress og hermed fremkomsten af grå hår.
  • Undgå at anvende hårfarvningsprodukter. De angriber håret og kan irritere hovedbunden, og produkter til lysning af håret indeholder desuden brintoverilte.

En bevidst og sund livsstil skaber basis for et optimalt fungerende stofskifte, som bidrager til at bibeholde den naturlige hårfarve længst muligt. Som supplement hertil anbefales regelmæssig brug af La Biosthétique’s hovedbundspleje Elixir Anti-Grey. Lotionen indeholder naturlige virkestoffer, som er afstemt perfekt efter hovedbundens behov. Hermed optimeres næringstilførslen til hovedbunden, hvormed variationer i det naturlige stofskifte udlignes.