Shampoo mod gråt hår
Før eller siden rammer det os alle: Vi begynder at få grå hår. Først er der kun tale om få hår, men der kommer hele tiden flere, og til sidst er hele hårpragten blevet grå. Årsagerne til gråt hår er, at hårrødderne af forskellige årsager ikke mere er i stand til at producere tilstrækkeligt melanin, som udgør hårets farvestof. Følgen heraf er, at håret bliver gråt. Ville det ikke være dejligt at kunne modvirke denne proces bare ved at vaske håret helt normalt med en shampoo?
Den gode nyhed er, at der findes sådanne shampooer. Men de fungerer kun på det hår, som allerede er vokset ud. Shampooen indeholder pigmenter, som aflejres mellem hårets hornskæl. Resultatet ser i første omgang ud som en farvning, men det er der ikke tale om. En farvning medfører en kemisk ændring af hårets indre struktur, hvorimod shampooerne, som modvirker gråt hår, aflejrer pigmenterne uden på håret og således fungerer efter samme princip som en toning. Ved daglig anvendelse kan man opnå hhv. bibeholde en ensartet hårfarve.
Har man allerede affundet sig med gråt hår, findes der også særlige plejende shampooer hertil. Disse modvirker den gule farve, som skyldes det grå hårs tilbageværende farvepigmenter. Disse shampooers indhold af blå eller lilla pigmenter neutraliserer den gule farve, så det grå hår fremstår velplejet.
Man kan således anvende shampooer til at pleje og skjule gråt hår, ligesom man kan bruge dem til at skjule uønsket gul farve med. Men de kan ikke tilføre pigment til hår, der allerede er vokset ud, og de kan heller ikke påvirke processerne i hårrødderne, hvor kroppens eget melanin indlejres i hårene, og kan således ikke anvendes til at bevare hårets naturlige farve med. Men hvad kræves der for at bevare den naturlige hårfarve?
Hvordan opstår den naturlige hårfarve?
Hårets naturlige farve bestemmes af melanin, som er kroppens eget farvestof. Melanin dannes i kroppen, og dets farve spænder afh. af pigmenternes sammensætning fra gyldent og rødt til brunt og sort. Farvesammensætningen er genetisk bestemt og varierer fra person til person. Melanin bestemmer vores naturlige hårfarve, som igen påvirkes af udefrakommende påvirkninger som f.eks. UV-stråling eller kemisk hårfarvning.
I hårfolliklerne findes melanocytterne, som indbygger melanin i håret. Hvis denne proces forstyrres – f.eks. hvis der ikke er mere melanin tilgængeligt – indlejres der i stedet mikroskopiske luftbobler i håret, som får det til at virke gråt eller hvidt. Med tiltagende alder øges disse forstyrrelser, og som følge heraf bliver håret stadig mere gråt.
Hvorfor bliver håret gråt, når vi bliver ældre?
Kroppen udsættes konstant for påvirkninger, som har negative følger for stofskiftet. Der kan være tale om ensidig ernæring, hvorved kroppen konstant eller i perioder mangler essentielle næringsstoffer. Det er ikke blot mangel på vitaminer, mineraler og proteiner, som kan skade organismen. Man kan også indtage stoffer – f.eks. nikotin, alkohol og medicin – som belaster kroppen yderligere. Stress og sygdomme kan ligeledes forstyrre stofskiftets fine balance. Derudover spiller individuelle genetiske forhold en afgørende rolle for stofskiftets funktioner.
Hvis stofskiftet ikke længere fungerer optimalt, dannes der ikke tilstrækkelige mængder af enzymet katalase, som nedbryder affaldsproduktet brintoverilte i kroppens celler. Brintoverilte angriber enzymet tyrosinase, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med dannelsen af melanin. Uden melanin bliver håret gråt. Ønsker man at bryde denne onde cirkel, er det bedst at starte med begyndelsen og skabe et sundt stofskifte – såvel for hele kroppens som især for hovedbundens vedkommende.
Herved bliver kroppen selv i stand til at nedbryde brintoverilten på naturlig måde og producere den mængde melanin, som melanocytterne har brug for.
Hvordan kan jeg hjælpe mit stofskifte i kampen mod gråt hår?
Et sundt stofskifte er den vigtigste forudsætning for, at hårrødderne fungerer optimalt og er i stand til at producere sundt og kraftigt naturfarvet hår. Dette gælder for hele organismens vedkommende – for er stofskiftet som helhed ikke i en sund balance, nytter en lokal behandling af hovedbunden ikke så meget. Undgå stress, spis sundt og varieret, sørg for fiberrig og basisk kost med masser af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, kartofler, urter, fisk og kød.
Vegetarer skal være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med protein, som findes i bl.a. bælgfrugter som linser og bønner samt i nødder, tofu og æg. Sørg for at spise varieret, så organismen tilføres vitaminer og mineraler i tilstrækkelige mængder.
Herved undgår man, at kroppen kommer til at lide under oxidativ stress. Man taler om oxidativ stress, når stofskiftet ikke er i stand til at nedbryde oxidanter (frie radikaler) som f.eks. brintoverilte. Frie radikaler skader cellernes struktur og har afgørende betydning for aldringsprocesserne. Man bør derfor altid sørge for at indtage tilstrækkeligt med antioxidanter for at opretholde stofskiftets balance. Antioxidanter findes primært i grøntsager, salater, urter, frugt og nødder.
Hvordan kan man på langt sigt modvirke gråt hår?
Et sundt og velfungerende stofskifte er forudsætningen for, at man kan bevare sin naturlige hårfarve i lang tid. Men der findes mange faktorer, som kan påvirke vores sundhed og virke forstyrrende på stofskiftet – også selv om det ofte kun er i let grad. Ønsker man at understøtte hovedbundens og hårfolliklernes funktion optimalt, kræver dette, at man indtager den rette mængde af samtlige essentielle næringsstoffer. Herved bliver cellerne selv i stand til at udskille affaldsprodukter som brintoverilte og til at danne melanin.
Shampooerne mod gråt hår tilfører kun pigment, men støtter ikke kroppens melaninproduktion og skjuler således blot hår, der allerede er blevet gråt. La Biosthétique’s hovedbundslotion Elixir Anti-Grey er et oplagt alternativ hertil. Produktets naturlige indholdsstoffer tilfører hovedbunden de næringsstoffer, som et sundt stofskifte har brug for. På denne måde reduceres den oxidative stress, som får cellerne til at ældes og håret til at blive gråt, ligesom hårrøddernes naturlige melaninproduktion opretholdes.