Sådan opstår gråt hår
- Årsagerne til at håret bliver gråt, er for en stor dels vedkommende genetisk betingede. I takt med at man bliver ældre, kommer hårfolliklernes og de melanindannende melanocytters stofskifte i ubalance. Herved mister håret stadig mere af det farvegivende pigment melanin.
- Sygdomme (f.eks. hormonforstyrrelser, operationer, kemoterapi, voldsomme psykiske belastninger).
- Usund livsstil f.eks. på grund af rygning eller vitamin- og mineralmangel som følge af mangelfuld ernæring.
- Miljøpåvirkninger og stress.
Når et menneske får gråt hår, skyldes det oxidativ stress i hårfolliklerne og de pigmentdannende celler (melanocytterne). Den oxidative stress udløses af en ophobning af brintoverilte i hårrødderne. Denne ophobning er primært genetisk betinget. Det vil sige, at disponeringen for gråt hår er arvelig. Andre udefrakommende faktorer som f.eks. sygdomme eller rygning kan øge risikoen for oxidativ stress. Det er helt normalt, at der dannes brintoverilte i kroppen. Det er et biprodukt fra stofskiftet. I en sund, afslappet, yngre organisme nedbrydes brintoverilten hurtigt til vand og ilt uden at gøre nævneværdig skade. Nedbrydelsen sker ved hjælp af enzymet katalase. Hos mennesker, der får gråt hår, er koncentrationen af brintoverilte højere end normalt. Ofte skyldes dette, at organismen ikke råder over tilstrækkelige mængder af enzymet katalase. For meget brintoverilte påvirker enzymet tyrosinase, som er essentielt i forbindelse med melanindannelsen. Som følge heraf bleges håret stadig mere og bliver til sidst gråt eller hvidt. Her kan du læse mere om, hvordan man modvirker, at håret bliver gråt.
Den manglende melaninproduktion bevirker, at mængden af pigment i hårets fiberstruktur reduceres stadig mere, indtil håret til sidst er helt hvidt (farveløst). Alder og celleskader pga. oxidation fører ofte til forstyrrelser i andre stofskifteprocesser, som kan medføre tab af hårmasse, lipider og proteiner. Herved mister håret sin glans, elasticitet og stabilitet, ligesom dets fysiske egenskaber ændres.
Hår dannes i hårfolliklerne, som også kaldes hårrødder. Cellerne, som varetager hårets vækst, kaldes keratinocytter. De danner keratin, som er det protein, der udgør hovedparten af hårets substans. Blandt de keratindannende celler finder man også de melanindannende celler, som hedder melanocytter. Melanin er det farvestof, som bestemmer det enkelte menneskes hårfarve. Melanocytterne danner 2 forskellige pigmenter: Eumelanin er et brunsort pigment, og fæomelanin er et rødgyldent pigment. Mængden af pigment og blandingsforholdet mellem eu- og fæomelanin bestemmer hvert enkelt menneskes naturlige hårfarve, farvedybde og farverefleks. Jo højere koncentrationen af eumelanin er, desto mørkere er håret. Begge pigmenttyper indlejres i hårets fiberlag. Melanin dannes, når melanocytterne omdanner kroppens egne aminosyrer til farvede pigmenter. I forbindelse med denne proces spiller aminosyren tyrosin og enzymet tyrosinase en afgørende rolle. Hvis én af disse essentielle komponenter mangler, forstyrres den naturlige pigmentdannelse.
